Behandling af smerter, begrænsninger og symptomer på posttraumatisk stress efter et piskesmæld

Nogle mennesker, der får piskesmæld efter en trafikulykke, oplever også at udvikle symptomer på posttraumatisk stress. Et forskningsprojekt undersøger, om de patienter har gavn af behandling, hvor man kombinerer fysioterapi og psykologsamtaler.

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og UlykkesPatientForeningen kører i samarbejde med Syddansk Universitet og professor Sterling på Griffith University i Australien et behandlingsprojekt for personer med piskesmæld og symptomer på posttraumatisk stress efter en trafikulykke.

Projektet er designet af professor Sterling og tager udgangspunkt i en grundtanke om, at personer med både piskesmæld og symptomer på posttraumatisk stress er en gruppe, der har behov for specialiseret behandling.

Professor Sterling og hendes team har lavet et pilotstudie blandt en lille gruppe af denne patientgruppe, hvor traumebehandlingen gav positive resultater, og det er blandt andet derfor, vi nu ønsker det undersøgt i et stort, veldesignet studie.

Hvem kan deltage?

Projektet er for personer mellem 18 og 70 år, der, som følge af en trafikulykke inden for de seneste 5 år, har pådraget sig et piskesmæld uden frakturer i nakken (grad 1-2), og som har posttraumatiske stress- og angstsymptomer som følge af samme trafikulykke.

Der er yderligere en række kriterier, interesserede personer skal leve op til, som vi stiller spørgsmål til, når vi har den første kontakt over telefon og brev.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen består af 10 ugers psykologsamtaler efterfulgt af 6 ugers fysioterapi. Alle deltagere får samme fysioterapi, men bliver fordelt til 1 ud af 2 former for psykologsamtaler.

Den ene form for psykologsamtaler er traumefokuseret terapi, og den anden form er støttende terapi. Det er helt tilfældigt, hvilken gruppe, man kommer i.

Fordi det er forskning, vil man før, under og efter behandlingen skulle igennem et bestemt interview og besvare nogle bestemte spørgeskemaer.

Hvad er tidsplanen?

Projektet er påbegyndt i august 2015, og selve behandlingen i Danmark vil fortsætte frem til de første måneder af 2018. Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få pladser tilbage. Derefter følger 6 måneder opfølgningsperiode, hvorfor vi i den danske del af studiet forventer at være klar til at kigge på resultaterne i sensommer eller efterår 2018.

Den anden del af projektet foregår i Australien, hvor de har haft lidt sværere ved at skaffe deltagere. Derfor kan det være, at projektet forlænges yderligere nogle måneder for at give tid til at få fyldt alle pladser op, men vi forventer at kunne præsentere de samlede resultater tidligt i 2019.

Hvem er ansvarlige for projektet?

Projektet udføres både i Danmark og Australien, og projektleder og ansvarlig for den danske del af projektet er psykolog og ph.d. Tonny Elmose Andersen, der er lektor på Syddansk Universitet. Den daglige projektstyring varetages af psykolog og ph.d.-studerende Sophie Lykkegaard Ravn.

Er du interesseret i at deltage?

Hvis du er interesseret i at deltage i forskningsprojektet, er du meget velkommen til at kontakte os. Fordi det er forskning, er det dog vigtigt at understrege, at man ikke er sikret en plads i behandlingen, før man har gennemgået hele den indledende procedure.

Hvis du er interesseret, så kontakt Sophie Ravn på slr@specialhospitalet.dk.

Projektet er delvist finansieret af Offerfonden og Jaschafonden.