Birgit Juul-Kristensen: Derfor forsker jeg

Vi har bedt Birgit Juul-Kristensen, der er en del af forskningsrådet, om at svare på nogle spørgsmål om, hvad hun brænder for i sin forskning.
Birgit Juul-Kristensen er 62 år og er fysioterapeut og dr. med. vet, Ph.d. (svensk doktorgrad).

Birgit Juul-Kristensen er 62 år og er fysioterapeut og dr. med. vet, Ph.d. (svensk doktorgrad).

Hvor er du i øjeblikket ansat?

Jeg er lektor og leder af Center for Handicap og Bevægelse, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), Syddansk Universitet (SDU).

Hvad forsker du i, og hvorfor synes du, det er vigtigt?

Jeg forsker i udredning, behandling og forebyggelse af problemer i skulder og nakke samt hypermobilitet. I Center for Handicap og Bevægelse forsker jeg i, hvordan man kan bevare og forbedre sundheden for personer med fysisk funktionsnedsættelse. Begge områder finder jeg meget interessante og vigtige, da der mangler så meget viden på disse områder. 

Hvordan kan din forskning komme mennesker, der har været ude for en ulykke, til gavn?

Mennesker med forskellige former for rygmarvsskader har brug for al den hjælp og støtte, de kan få, for at kunne vedligeholde deres fysiske kapacitet og forebygge livsstilssygdomme, for derigennem at kunne føre et selvstændigt liv: det kan være bedre muligheder for f.eks. at kunne træne i fitness centre (bl.a. bedre adgangsforhold, træningsmaskiner, vejledning i brug og udførelse af rette træning).

Rygmarvsskadede er også især udfordret på deres skuldre og arme, da skuldrene næsten er blevet deres ’ben’, idet de dagligt må sidde mange timer i en kørestol. Viden om hvad der øger risikoen for skulder-nakke problemer, hvilken behandling og forebyggelse af disse problemer, der er den bedste, vil også øge muligheden for et selvstændigt liv for denne gruppe.

Hvad håber du at kunne bidrage med i forskningsrådet?

Jeg vil gerne bidrage til opbygning af et tværfagligt forskningsfelt, der vedvarende kan forbedre muligheden for, at personer med funktionsnedsættelse kan føre så selvstændigt et liv som muligt.