Helge Kasch: Derfor forsker jeg

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter har for nylig nedsat et forskningsråd, som kommer til at spille en stor rolle i specialhospitalets fremtidige forskningsudvikling. Næstformand i forskningsrådet Helge Kasch har blandt andet forsket i whiplashtraumer siden 1996 og brænder den dag i dag stadig for at forske.
Helge Kasch, 53 år. Næstformand i forskningsrådet. Speciallæge i neurologi, ph.d.

Helge Kasch, 53 år. Næstformand i forskningsrådet. Speciallæge i neurologi, ph.d.

Hvor er du i øjeblikket ansat?

Jeg er ansat som forskningsansvarlig overlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Forsknings- og Udviklingsenheden. Derudover er jeg tilknyttet Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet som klinisk lektor i neurologi og akademisk koordinator for Hospitalsenhed Midt.

Hvad forsker du i, og hvorfor synes du, det er vigtigt?

Jeg har helt tilbage til 1996 forsket i whiplashtraumer (min ph.d. var næsten fuldt finansieret af daværende PTU i dag UlykkesPatientForeningen), og jeg indgår i dag i flere internationale forskningskonsortier indenfor whiplashforskning. Herudover har min forskning været inden for smerte, hovedpine og spasticitet samt udvikling af neurostimulation til forskellige patientgrupper.

Som ny forskningsleder på VCR har jeg været med til at sætte mere fokus på forskning inden for neurostimulation, både med indoperation af pacemakersystemer og stimulation af de perifere nerver i benene (LION-proceduren), hvor vi er i gang med spændende ph.d.-projekter. Men også med brug af ekstern stimulation f.eks. transkraniel magnetstimulation og andre genveje til at opnå bedre behandlingsresultater efter rygmarvsskade.

Jeg deltager også i forskning inden for den helt akutte tilskadekomst sammen med bl.a. neurokirurger og neuroanæstesiologer og er interesseret i, om man der kan ændre på forløbet ved at tage bedre beslutninger, måske ved at ændre på uhensigtsmæssige reaktioner i nervevævets heling i rygmarven lige efter skade.

Herudover deltager jeg i forskning inden for forskellige typer af robotteknologi for at se, om man med teknologi og biofeedback-systemer kan hjælpe personer med svære motoriske handicap.
Vi arbejder også med mere procesorienteret forskning bl.a. mentor-menteé-projekter og aktionsforskning, som kigger på patient- og pårørende-involvering. Det er oplagte forskningsemner, nu hvor vi kan have livslange forløb fra subakut efter skaden til senere ambulant opfølgning over mange år.

Hvordan kan din forskning komme mennesker, der har været ude for en ulykke, til gavn?

Den forskning, jeg varetager, kan komme til gavn på mange måder: Smerte/hovedpine og spasticitet er tunge følgesvende for mange med langtidsfølger efter ulykker/traumer.

Nedsat funktion er en anden, og lammelse og nedsat følesans og kontrol af funktioner er vigtige at modvirke for at bedre funktionen for den enkelte, som lever med konsekvenser efter en ulykke. Samtidig er der mange vigtige og spændende perspektiver i bl.a. neurostimulation.

Hvad håber du at kunne bidrage med i forskningsrådet?

Jeg håber at være med til at sætte fokus på, hvor det er de rigtige steder at sætte ind forskningsmæssigt. Jeg vil gerne være med til at sikre, at den måde, som vi støtter forskningen på, også er mest nyttig for dem, der får bevillingerne. Og så skal vi også nogle gange være dristige nok, hvis perspektiverne for ny forskning peger i helt nye retninger, som kan hjælpe os videre.