Acceptprocessen efter en rygmarvsskade

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter har i samarbejde med Syddansk Universitet og Vestdansk Center for Rygmarvsskadede igangsat et ph.d.-projekt, der sætter fokus på acceptprocessen efter en rygmarvsskade. Projektet begyndte i 2018 og forventes afsluttet i 2021. I denne artikel giver psykolog og ph.d.-studerende Anders Aaby en introduktion til projektet.

Af Anders Aaby, psykolog og ph.d. studerende.

Når livet slår hårdt

Det gør ondt, når livet slår os hårdt. Det kan være en skilsmisse, et dødsfald i familien, alvorlig sygdom eller en livsforandrende skade efter en ulykke. Vi står pludselig overfor en virkelighedskløft. På den ene side er der den virkelighed, vi har, og på den anden side er der den virkelighed, vi ønsker.

En rygmarvsskade fører ofte til en stor virkelighedskløft fordi ens udfoldelsesmuligheder indskrænkes markant. Når vi står overfor en virkelighedskløft, er det naturligt at ville lukke den. Hvis der er noget, vi kan gøre for at lukke den, giver det god mening at gøre det.

Hvis man for eksempel ikke længere kan betjene en almindelig bil, så er det enormt gavnligt at få en handicapvenlig bil, så man selv kan komme rundt. Men hvad gør vi, når virkelighedskløften ikke kan lukkes, eller hvis det at lukke den vil føre til endnu større problemer i fremtiden?

Mange holder stædigt fast i tanker om, hvad vi kunne engang, hvad vi har mistet, og hvordan vores liv burde se ud i dag. Vi sammenligner konstant vores liv med andres, og vi holder fast i urealistiske krav til os selv og andre. Vi involverer os selv i en endeløs kamp med virkeligheden. Dette er baggrunden for ph.d.-projektet, som handler om acceptprocessen efter en rygmarvsskade.

Accept er et begreb, som desværre kan forstås og misforstås på mange måder. I psykologien handler acceptprocessen om at finde fodfæste, mens man lærer at leve med de nye livsvilkår og -rammer. Den handler om at give plads til uønskede tanker og følelser i stedet for at kæmpe en nytteløs kamp med livet, som det er i dette øjeblik. Når vi ikke længere lader os trække ind i disse kampe med virkeligheden, kan vi i stedet bruge vores tid og ressourcer på det, der giver os et rigt og meningsfuldt liv.

Betydningen af accept efter en rygmarvsskade

Der er rigtig mange, der kommer godt videre efter en rygmarvsskade. Der er imidlertid også en betydelig andel, som oplever en forringet livskvalitet, og der er helt op mod en tredjedel, som oplever angst og depression selv flere år efter ulykken. Forskning viser, at accept ser ud til at være relateret til højere livskvalitet og tilfredshed med livet samt lavere grad af psykologiske lidelser, herunder depression og angst.

Vi er derfor i gang med en større dansk spørgeskemaundersøgelse, hvori vi går mere i dybden med, hvilken rolle accept spiller i tilpasningsprocessen efter en rygmarvsskade. Vi er blandt andet meget interesseret i, hvilken betydning pårørendes accept har i den skadesramtes accept- og tilpasningsproces.

Psykologer og alle deres begreber

Vi psykologer opfinder gerne mange nye begreber, når vi udvikler teorier eller nye terapeutiske tilgange. Så længe begreberne er klart definerede og letforståelige er det ikke noget problem, men af og til kan et begreb let forstås på flere måder alt efter, hvem man spørger. Det gælder desværre for accept.

To almindelige ’misforståelser’ er, at accept enten betyder, at man skal kunne lide rygmarvsskaden, eller at det betyder at give op. Vi er derfor i gang med at designe et studie, som udforsker netop dette. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan personer med rygmarvsskade forstår accept, og hvilke oplevelser de har haft i deres egen acceptproces.

Begge delstudier i ph.d.-projektet kan forhåbentligt bidrage til at udvikle og forbedre rehabiliteringstilbuddet til personer med rygmarvsskade. Derudover vil en betydelig del af den viden, der skabes, kunne overføres til andre patientgrupper såsom kroniske smerter, hjerneskade, sklerose med flere. 

Artiklen stammer fra Livtag nr. 1 udgivet i 2019.

Hvad er et ph.d-projekt?
En ph.d. er en treårig forskeruddannelse, man kan tage efter endt kandidatuddannelse. Som ph.d.-studerende gennemfører man et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning af erfarne forskere. Projektet afsluttes med en ph.d.-afhandling, som efterfølgende forsvares ved et offentligt forsvar på universitetet.