Behandling af smerter - pointer fra smerteverdenskongressen

I september 2018 var tusinder af mennesker fra mere end 100 lande samlet for at dele nyeste viden og perspektiver inden for smerteområdet på verdens største kongres om smerter. Kongressen afholdes hvert andet år af the International Association for the Study of Pain. Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, der drives af UlykkesPatient-Foreningen, deltog på kongressen, og i denne artikel kan du få et indblik i nogle af de emner, der blev præsenteret og diskuteret i løbet af de fem dage, kongressen varede.

Af Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende.

Træning som smertebehandling var et af mange temaer på konferencen. Træning og aktivitet er fortsat en del af behandlingsguidelines for mange typer smerter, og selvom det generelt menes at være bedre end at være inaktiv, er effekterne generelt ikke så store, når det testes i behandlingsstudier.

Dette handler både om, at træning og aktivitet kan være utrolig mange forskellige ting, men selvfølgelig også om at mennesker reagerer forskelligt. Der synes dog at være enighed om, at træning i hvert fald for nogle kan give smertelindring.

Samtidig er træning vigtig for det generelle menneskelige velvære og for at sænke risikoen for andre følgesygdomme som eksempelvis hjertekar-problemer. Der arbejdes derfor videre i behandlingsstudier, der tester effekten af træning som smertebehandling.

Stigende interesse for psykologisk smertebehandling

Psykologisk behandling er noget, der er kommet mere og mere fokus på som en del af smertebehandling de senere år, og interessen fortsætter med at stige. Kognitiv adfærdsterapi er den mest almindelige. Denne tilgang handler overordnet om at arbejde med sine tanker, følelser og adfærd for at leve bedst muligt med sine smerter og blive i stand til at håndtere dem og de mange måder, de påvirker ens liv på.

Tidligere former for denne terapiform fokuserer meget på håndteringsstrategier og på at ændre indholdet i tanker og følelser for at skabe en adfærdsændring. Nyere udgaver af terapien, som eksempelvis accept- og mindfulness-baserede metoder, fokuserer mere på at være med snarere at ændre på tanker og følelser.

Store overbliksstudier indenfor disse terapiformer tyder på, at de virker, men kun i mindre til moderat grad. Det drejer sig måske om den måde, sådanne behandlinger testes på – hvor man tror, at en model passer til alle.

Samtidig talte flere om, hvordan vi ved, at forventninger former vores måde at mærke smerter på, og derfor skal sådanne behandlinger også handle om at ændre ens forventninger til sit liv.

Det blev derfor diskuteret, at kommende studier snarere skal fokusere på at undersøge, hvad der virker for hvem. Samtidig talte flere om, hvordan vi ved, at forventninger former vores måde at mærke smerter på, og derfor skal sådanne behandlinger også handle om at ændre ens forventninger til sit liv.

En patient fortalte eksempelvis om, hvordan hun først kom videre i sit liv, da hun begyndte at tænke anderledes om smerten og ikke længere forventede, den skulle gå væk, men snarere arbejdede på at få et godt og aktivt liv med smerten. 

Tror du på det, virker det bedre

Der var flere workshops om placebo på konferencen, bl.a. fra den meget anerkendte danske forsker Lene Vase. Placebo er den effekt, man kan opleve efter en behandling, som ikke har nogen reel virkning (eksempelvis kalktabletter i stedet for et medicinsk præparat). Ofte kaldes det også forventningseffekt, fordi effekten menes at være drevet af den forventning, man har til, at det virker.

Vi kender bedst placebo som kontrol i behandlingsstudier især i den medicinske verden, hvor en behandling skal være bedre end placeboeffekten (det er altså ikke nok, at en behandling bare giver en effekt – den skal være bedre end placeboeffekten).

Lene Vase nævnte et andet eksempel på placeboeffekt, hvor en gruppe patienter fik morfin, men kun halvdelen fik af vide, at det var morfin, mens resten ikke vidste det. De, der vidste det, havde markant bedre effekt af præparatet. Med den seneste udvikling på dette felt udfordrede Lene Vase måden, vi laver behandlingsstudier på og opfordrede til at retænke disse metoder.

Teknologisk smertebehandling

Det var meget tydeligt på kongressen, at teknologien også vinder sit indpas i smertebehandlingsverdenen. mHealth handler om brugen af eksempelvis mobiltelefoner i behandlinger, mens eHealth er onlinebehandling.

Flere forskere præsenterede forskellige apps, hvor enten hele behandlingen foregår eller supplerer eksisterende ansigt-til-ansigt behandling. I flere af disse tiltag kan man kommunikere med sin behandler gennem appen eller hjemmesiden, eksempelvis hvis man var i tvivl om nogle øvelser.

Flere forskere præsenterede forskellige apps, hvor enten hele behandlingen foregår eller supplerer eksisterende ansigt-til-ansigt behandling.

Virtual reality er også anvendt af flere i behandlingen og er en meget spilbaseret tilgang. Her var der flere, der nævnte, at patienterne synes, det er sjovt at kombinere deres behandlinger med sådanne initiativer.

Nogle af de barrierer, som der kan være mod at modtage smertebehandling (tid, geografiske distancer og lange ventelister) kan muligvis afhjælpes ved at introducerer sådanne initiativer, mener nogen. Eksempelvis blev det nævnt, at forbruget af smertestillende medicin er massivt større i områder langt væk fra byer, hvilket menes at skyldes manglende alternativer.

Det er i hvert fald interessant at tænke i de teknologiske baner, og muligvis vil det give patienter nye muligheder i fremtiden for hurtigere, længerevarende (fordi det er billigere end ansigt-til-ansigt-behandlinger) og mere målrettet behandling. Uanset om sådanne behandlinger står alene eller snarere er et supplement, er det vigtigt, at effekten undersøges, og det er noget, der er stort fokus på i øjeblikket.

Samtidig er det endnu meget få, der tilbydes disse behandlingsformer, og man skal være opmærksom på, hvordan man sikrer, at man som patient stadig føler en relation til behandleren. Der er ligeledes nogle helt særlige sikkerhedskrav, som gør det kompliceret at udvikle sådanne tiltag korrekt. Der er altså et stykke vej endnu, før flere kan tilbydes denne form for tiltag, men det er på vej.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 4 udgivet i 2018.

To hurtige

  • Forebyggelse
    En sætning, der gik igen på kongressen, var, at det er ’easier to prevent than to reverse’. Med det menes, at vi skal blive bedre til at arbejde med forebyggende initiativer, så man ikke når ud i at få vedvarende smerter. Her var der flere, der debatterede mulighederne for at sætte ind allerede på skadestuerne og i de tidlige dage og uger efter eksempelvis en ulykke.
  • Musikterapi
    Flere talte om musikterapi, da musik muligvis kan frigive f.eks. endorfiner og nedsætte stress- og frygtreaktioner.