Hvordan behandler vi symptomer på posttraumatisk stress hos mennesker med vedvarende følger efter piskesmæld?

Hvordan hjælper vi bedst de mennesker, som udover gener efter piskesmæld også lider af PTSD-lignende symptomer? Det har Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter deltaget i et forskningsprojekt om. Selvom projektet endnu ikke er færdigt, har vi nu resultaterne omkring effekten af behandlingen. I denne artikel opsummerer vi fundene.

Posttraumatisk stress lidelse (PTSD) eller symptomer herpå er en tilstand, man kan risikere at udvikle, når man har været udsat for en traumatisk hændelse. Det kan f.eks. være krigshandlinger, overgreb eller ulykker. Mens der findes forskellige diagnosesystemer, som  definerer PTSD forskelligt, er der enighed om, at kernesymptomerne er, at man genoplever den traumatiske hændelse (f.eks. i mareridt
eller som flashbacks), undgår (f.eks. tanker, følelser, situationer og/eller handlinger, som er relateret til den traumatiske hændelse) og man har forøget årvågenhed (f.eks. hvor man føler sig i forøget alarmberedskab og/eller scanner sine omgivelser).

Piskesmæld og PTSD kan følges ad

Fordi piskesmæld pr. definition sker i forbindelse med en ulykke, har der de senere år været øget fokus på, om nogle mennesker med  følger efter piskesmæld også kan lide af PTSD-symptomer. Tidligere forskning har peget på, at der er en væsentlig gruppe af mennesker med piskesmæld, som også lider af PTSD-symptomer efter deres ulykke, ligesom man har fundet en relation mellem PTSD-symptomer og flere smerter og lavere funktionsniveau.

En pilotundersøgelse hos fysioterapeut og professor Michele Sterling i Australien pegede desuden på, at mennesker med piskesmældsgener med PTSD-symptomer havde dårligere effekt af fysioterapi end mennesker med piskesmældsgener uden PTSD-symptomer. Desværre tages der normalt ikke højde for denne slags symptomer i fysioterapeutisk behandling, selvom forskning peger på, at det muligvis kunne være relevant for nogen. Man var på daværende tidspunkt heller ikke klar over, hvordan man bedst kunne hjælpe denne gruppe af piskesmældsramte, som også havde PTSD-symptomer. Dette udgjorde grundstenene for at teste to forskellige kombinationer af behandling af denne gruppe mennesker med vedvarende piskesmældsgener og PTSD-symptomer.

Projektet var et samarbejdsprojekt mellem Michele Sterling, Tonny Elmose Andersen på Syddansk Universitet og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, og resultaterne på første del af projektet blev færdige i 2020 og præsenteres nedenfor.

To kombinationer af behandling

Behandlingen bestod af en kombination af psykoterapi og fysioterapi, hvor alle deltagere først fik 10 sessioners psykologsamtaler efterfulgt af 10 sessioners fysioterapi. Deltagerne blev delt i to grupper, som fik to forskellige former for psykologforløb: Enten støttende terapi eller traume-fokuseret terapi. Deltagerne blev altså delt tilfældigt i to cirka lige store grupper med cirka 50 personer i hver, som modtog enten den ene kombination (støttende terapi + fysioterapi) eller den anden kombination (traume-fokuseret terapi + fysioterapi) i fire måneder i alt.

Grunden til, at psykoterapien kom før fysioterapien var for at give mulighed for at afhjælpe PTSD-symptomerne, før patienten skulle modtage fysioterapi.

Ingen forskel på behandlingskombinationer

Der var ingen forskel mellem de to interventionskombinationer på det primære effektmål, som var funktionsnedsættelse relateret til  nakkesmerter, eller de fleste af de sekundære effektmål, heriblandt smerter, angst og depression. De få undtagelser, hvor der var en lille forskel mellem grupperne, pegede på, at traume-fokuseret behandling i kombination med fysioterapi var en smule mere effektiv, men
det kan have været tilfældige fund. Vi kan derfor ikke anbefale den ene behandlingskombination frem for den anden til mennesker med følger efter piskesmæld og PTSD-symptomer, da effekten overordnet ikke var forskellig for de to grupper.

Overordnet kunne vi se, at begge behandlingsgrupper i gennemsnit oplevede en god og såkaldt klinisk relevant forbedring bl.a. af deres funktionsniveau, men desværre havde deltagerne stadig moderate funktionsproblemer efter behandlingerne. Det betyder altså, at selvom behandlingerne gav en god forbedring for nogle af deltagerne, havde mange stadig store problemer med bl.a. smerter og  funktionsnedsættelse efter at have modtaget behandlingen.

Næste skridt

Projektet er dog ikke færdigt endnu. Deltagerne blev inviteret til at deltage i et interview efter projektet, hvor de gav deres feedback på behandlingerne, som vi skal til at arbejde videre med. Derudover skal vi også lave nogle sekundære analyser for at undersøge, hvem i projektet der fik bedst effekt af behandlingen.

Når man laver denne slags effektstudier, undersøger man nemlig effekten på tværs af alle deltagerne – altså et gennemsnit. Det betyder, der kan være nogen, der havde rigtig god effekt, mens andre slet ikke havde effekt. Disse dele af projektet søges færdiggjort i 2022, hvorefter det samlede projekt er afsluttet. Samtidig var der en række begrænsninger i studiet, og der er derfor en række kritikpunkter, som man også skal huske at tage højde for i fortolkningen, og som også gør, vi skal arbejde videre med at blive klogere på, hvordan vi bedst hjælper denne gruppe af mennesker, som udover gener efter piskesmæld også lider af PTSD-lignende symptomer.

Finansiering

Den danske del af projektet var støttet af Offerfonden. Derudover betalte UlykkesPatientForeningen og Specialhospitalet
for Polio- og Ulykkespatienter for en del af lønnen.

Artiklen er skrevet af Sophie Lykkegaard Ravn og Tonny Elmose Andersen og stammer fra Livtag nr. 3, 2021.