Hvordan påvirker positiv affekt vores oplevelse af smerte?

Psykologisk smerteforskning har længe undersøgt, hvordan psykologiske faktorer påvirker vores oplevelse af smerte. Der findes en del studier om emnet, og det er efterhånden anerkendt, at smerte udover at være en fysisk tilstand også påvirkes af vores følelser og tanker.

Af Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende.

Inden for det kroniske smerteområde har forskningen i særlig grad fokuseret på, hvordan negative, psykologiske faktorer som katastrofetanker og angst for bevægelse kan have en negativ effekt på smertetilstanden og kan medvirke til både at udvikle og vedligeholde kroniske smerter.

Tilstedeværet af negative faktorer som disse er desuden relateret til et lavere funktionsniveau og flere psykologiske følgeproblematikker som eksempelvis symptomer på depression. Negativ affekts betydning for smerte har således fået stor opmærksomhed.

Men hvad med positiv affekt – hvilken rolle spiller disse faktorer for smerte? En nyligt publiceret oversigtsartikel samler den tilgængelige viden på området. 

Hvad er positiv affekt?

Positiv affekt er et paraplybegreb, der både betegner tilstande af behageligt, positivt humør, som anses som relativt stabilt, og positive følelser som er mere kortvarige og intense oplevelser.

Positiv affekts relation til bedre sundhed generelt er veldokumentet, og inden for smerteområdet er der det seneste årti kommet meget mere fokus på denne vinkel.

Nedenfor vil jeg kort beskrive nogle af konklusionerne i oversigtsartiklen ”The Role of Positive Affect in Pain and Its Treatment” af Patrick Finan og Eric Garland fra 2015.

Man vurderer altså smerten som lavere, hvis man er i positivt humør.

Positiv affekt beskytter mod akut smerte

I eksperimentelle studier, hvor deltagerne udsættes for en smerteoplevelse (eksempelvis hånden i isvand), er det veldokumenteret, at hvis man udsættes for stimuli før smerten, som giver positiv affekt, så er man mindre sensitiv for smerten.

Man vurderer altså smerten som lavere, hvis man er i positivt humør. Et eksempel på dette blev givet til en netop afholdt smertekonference arrangeret af ”the European Pain Federation” i Wien, hvor den hollandske smerteforsker Madelon Peters beskrev et af sine egne studier om emnet.

Her blev 50 % af deltagerne introduceret for en positiv stimuli, der gjorde dem glade, før de blev udsat for smerte. De resterende 50 % blev ikke udsat for noget, før de blev præsenteret for samme smerteoplevelse.

Herefter blev begge grupper bedt om at vurdere, hvor ondt det gjorde. Her fandt Peters og hendes kollegaer, at dem, der havde været udsat for den positive stimuli før smerteoplevelsen, vurderede, at de havde mindre ondt end dem, der ikke havde været udsat for positive stimuli.

Dr. Peters argumenterede blandt andet med baggrund i dette for, at positivt humør i et sådan set-up er smertestillende og dermed beskytter mod akut smerte.

Positiv affekt beskytter også mod kronisk smerte

En anden type studier undersøger, hvordan positiv affekt har betydning for kronisk smerte. Her udsætter man således ikke personer for akut smerte, men undersøger derimod mennesker, som har kroniske smerter.

Finan og Garland sammenfatter i deres oversigtsartikel, at positiv affekt også lader til at beskytte mod kroniske smerter og relaterede problematikker. Dette ses f.eks. ved, at personer med kroniske smerter og høje niveauer af positiv affekt har et højere funktionsniveau med mere socialt engagement og såkaldt prosocial adfærd.

Ligeledes menes det, at positiv affekt fremmer en mere effektiv håndtering af smerterne. Et eksempel kunne være en mere accepterende tilgang til smerterne, hvor man accepterer, at smerterne er til stede, men samtidig forsøger at øge og fokusere på de positive elementer i sit liv. Professor Liesbet Goubert fra Belgien argumenterede i sit oplæg på smertekonferencen i Wien for værdien af netop accept. 

Hendes undersøgelser peger på, at personer, der accepterer deres situation og er positive på trods af mange smerter, har et højere funktionsniveau end personer, der ikke accepterer deres situation på samme niveau. Et andet studie peger på, at accept også er relateret til mere livskvalitet for personer med kroniske smerter.

Og hvad kan man bruge den viden til?

Overstående viden ligger til grund for nyere psykologiske terapiformer, der adresserer accept, positivitet, værdier og andre målsætninger end at blive fri for smerterne.

Et grundlæggende udgangspunkt for disse er, at man ikke behandler smerterne direkte, men derimod fokuserer på at lære at leve med dem og håndtere dem bedst muligt, så man optimerer sit liv gennem fokus på livsværdier og ønskede mål.

Denne tilgang går således ikke ind og forsøger at ændre på noget aktivt, men handler derimod snarere om at re-orientere den enkeltes fokus til de positive elementer i ens liv.

Peters, som fandt, at glæde før akut smerte virker smertestillende, argumenterede også for, at positive elementer i behandlingen måske kan være smertestillende i sig selv.

Det betyder, at man muligvis kan sænke smerterne ved at fokusere på at optimere positiv affekt både i selve behandlingssessionerne og i personens liv generelt, og at øget glæde måske i sig selv vil lede til, at man vurderer smerterne som lavere.

Forskningsprojekt på PTU

PTU har det seneste halvandet år i samarbejde med Syddansk Universitet haft et behandlingsprojekt for personer med nakkesmerter, som netop handler om værdier, mål og smertehåndtering.

Projektet er for personer, der har pådraget sig en piskesmældslignende skade inden for de seneste seks måneder, som har givet nakkesmerter.

Det handler primært om at sætte værdibaserede målsætninger og optimere sit livsindhold på trods af de mange smerter. Vi kender ikke resultaterne endnu, men vi håber, at studiet vil bidrage med viden inden for dette meget spændende felt.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 5 udgivet i 2015.