Psykologiske faktorer

Negative tanker kan gøre smerterne værre

En række psykologiske perspektiver var repræsenteret til konferencen. Canadiske Michael Sullivan indtog scenen med en snak om smerterelateret katastrofering.

Katastrofering dækker over tendensen til at have et overdrevent fokus på og en tendens til (negativ) overfortolkning af smerter. Vi ved i dag, at der er en stor komponent af smerteoplevelsen, der består af psykologiske faktorer såvel som biofysiologiske og sociale.

Hvis man er meget optaget af smerterne og har en tendens til at tillægge dem stor negativ værdi, vil de også fylde mere i hverdagen og muligvis vil det også gøre mere ondt. Smerterelaterede katastrofetanker er også en stærk prædiktor for langvarige smerter og ændrer muligvis vores smertebearbejdning, også rent biologisk.

Sullivan pointerede endvidere, at det kunne tænkes, at dette er et biologisk baseret fænomen. Det er samtidig også kædet sammen med en dårligere effekt af behandling, hvorfor det bør være en vigtig del af en smerteintervention, hvor relevant.

Posttraumatisk stress kan muligvis forværre whiplash-tilstanden

Danske Tonny Elmose Andersen, som er en nær samarbejdspartner på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, var også med som gæst for at fortælle om posttraumatisk stress hos whiplash-ramte.

Posttraumatisk stress er en tilstand, man kan udvikle efter en voldsom begivenhed, og det ses hos en væsentlig andel af whiplash-ramte såvel som andre smertetilstande. Det er et generelt fund på tværs af studier, at personer med både kroniske smerter og posttraumatisk stress præsenterer flere smerter og begrænsninger.

Samtidig er der en del, der peger på, at når posttraumatisk stress er til stede, har det en direkte negativ effekt på smertetilstanden, ligesom der også er tegn på, at de, der oplever posttraumatisk stress som følge af deres ulykke, er mindre modtagelige for behandling.

Selvom det slet ikke er noget, der er relevant for alle personer med følger efter whiplash, argumenterede Andersen for, at det er meget vigtigt, at de personer, der har disse symptomer, får den hjælp, de behøver.

Der er dog meget lidt forskning inden for behandling på dette område, og derfor er Specialhospitalet i gang med et projekt herom, hvor resultaterne gerne skulle forelægge i 2019.  

Tror du på behandlingen, virker den bedre

Australske Linda Carroll  fortalte om menneskers forventninger, og hvor vigtige disse er for behandlingseffekt. Høje forventninger samt tro og håb for helbredelse er afgørende for den måde, vi oplever smerte på, fortalte hun.

Sagt lidt firkantet pointerede Carroll, at forventninger faktisk betyder mere end den behandling, behandlere egentligt giver, og det ses generelt, at den, der forventer bedring, får det. Dette er selvfølgelig kun tilfældet til en vis grad, men pointen er selvfølgelig at illustrere, at det er vigtigt, man har positive forventninger og tror på behandlingen.

En på papiret god behandling, hvor man ikke tror på, den virker, vil ikke virke lige så godt som for en, der tror på dens effekt. Forventninger er dog meget flydende, og det kan være svært som behandler at sikre sig, at patienten har høje forventninger, som samtidig selvfølgelig skal være realistiske.

Det er derfor vigtigt, at man som patient i enhver form for behandling, er meget velinformeret og har en god grundforståelse af den behandling, man modtager, da dette højner sandsynligheden for, at man også har tiltro til, at det virker.

Forskningsstudier viser blot en lille del

Finske Anne Søderlund  fortalte om et lignende psykologisk koncept, der kaldes ”self-efficacy” på engelsk. Dette kan defineres som tiltro til egen evne til at håndtere en given situation, hvilket også er meget, meget vigtigt.

Hun havde samtidig en anden virkelig vigtig pointe til alle forskerne: Livet er ikke så lineært og ukomplekst, som forskning gør det til! Dette er selvsagt meget vigtigt for forskerne at huske, men også for alle dem, der læser forskningsresultater.

Et forskningsstudie vil altid blot være en lille brik af et meget komplekst og stort puslespil.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 3 udgivet i 2017.