Træning som behandling af nakkesmerter – hvad siger forskningen?

Nakkesmerter er et omfattende og alvorligt sundhedsproblem, som hvert år er årsag til, at rigtig mange mennesker søger behandling såvel i Danmark som i udlandet. En del af denne gruppe døjer med nakkesmerter efter et piskesmæld. Den behandling, disse mennesker opsøger, kan bestå af mange forskellige ting herunder træning. Men hvordan skal man gribe træning an? – og hvad ved vi egentligt om effekten af forskellige træningsformer?

Af Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende.

Træning er en bred term, og der er derfor også stor forskel på, hvad man egentligt mener, når man bruger betegnelsen. Når vi på dansk i denne sammenhæng taler om træning, dækker det over det, man på engelsk kalder ”exercise”. Direkte oversat vil man derfor også kunne kalde det ”at røre sig” eller ”at dyrke motion”, men det dækker egentligt også over ordets betydning i flertal (”exercises”), som snarere betyder ”øvelser”.

Træning vil således i denne sammenhæng både handle om at røre sig (bredt) og lave forskellige øvelser (mere specifikt). Træningen kan på denne måde både bestå af simple aktiviteter i hverdagen som gåture og rengøring, der gør, at du rører dig, men det også kan være mere regulær træning eksempelvis i form af styrketræning eller helt specifikke træningsøvelser, du kan lave derhjemme. Vi vil gennemgå nogle forskellige eksempler senere i artiklen.

Træning er vigtigt for os alle – men hvorfor kan det være svært?

Det er vigtigt at huske, at træning og aktivitet er vigtig for alle mennesker – både personer, der har smerter og personer, der ikke har smerter. Hvis vi bliver inaktive, øger vi samtidig risikoen for en række andre problematikker over tid. Samtidig kan inaktivitet også påvirke vores energiniveau, livskvalitet og humør.

Problemet for personer, der lider af smerter, er selvfølgelig, at det kan gøre ondt at bevæge sig. Vi er evolutionært bygget til at undgå at gøre ting, der gør ondt, fordi smerter er vores krops advarselssystem.

Dette kan vi for eksempel se, når vi rører ved en varm kogeplade, hvor vi trækker hånden til os, før vi overhovedet bevidst når at tænke over det. Smertesystemet er på denne måde et system, der fremmer vores overlevelse, fordi det hjælper os med at undgå at gøre ting, der er potentielt farlige for vores kroppe. Samtidig assisterer smerte også helingsprocessen.

Det vil sige, at vi efter en vævsskade vil mærke smerte, fordi vores krop fortæller os, at vi skal passe på og lade skaden hele. Personer, som fødes uden et fungerende smertesystem, og som derfor ikke mærker smerter, når de gør noget, der skader dem, dør ofte meget unge, simpelthen fordi deres krop udsættes for mere fare.

Smerter er derfor et helt fundamentalt system, hvor meningen er, at vi skal undgå at gøre ting, der gør ondt på vores krop. Det er derfor helt naturligt, at vi meget nødig vil gøre noget, hvis det gør ondt.

Fejl i smertesystemet

Problemet med smertesystemet er, at der sommetider kan ske fejl i det. Der, hvor systemet i den akutte fase tjener et formål, når vi fx trækker hånden til os, hvis vi rører ved noget varmt, og efterfølgende passer ekstra på den, til sårene er helet, tjener systemet ikke samme formål ved vedvarende smerter.

Vedvarende smerter kan selvfølgelig skyldes, at der er en fysisk skade i vores krop, som ikke er helet, men i nogle tilfælde vil det være en skade i vores smertesystem, som gør, at systemet misfortolker de input, der kommer fra kroppen. 

Det er vigtigt at huske, at træning og aktivitet er vigtig for alle mennesker – både for personer med og uden smerter.

Det er derfor ikke nødvendigvis farligt for kroppen at bevæge sig, selvom det gør ondt – og faktisk ofte det modsatte efter piskesmæld.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du snakker med din læge om dine smerter og meget gerne også en fysioterapeut, så du får hjælp til, hvilke øvelser der kan være gode for dig baseret på din specifikke problematik og symptomer.

Alligevel kan man godt sige noget generelt, når det kommer til træning efter piskesmæld, og en række forskere har forsøgt at teste effekten af forskellige former for træning. Denne viden er netop søgt samlet i et såkaldt systematisk review.

Hvad siger forskningen?

Konklusionen af reviewet er baseret på ni studier om nakkesmerter, mens kun et specifikt adresserede nakkesmerter efter piskesmæld.

Deres overordnede konklusion er, at der er evidens for superviseret Qigong (som er en særlig form for kinesisk yoga), og at kombinerede træningsprogrammer, der indeholder styrketræning samt øvelser for øget bevægelighed og fleksibilitet er mere effektivt for vedvarende nakkesmerter end ikke at lave noget.

Der er dog ikke evidens for, at ét særligt superviseret træningsprogram er bedre end et andet. Forfatterne konkluderede ligeledes, at der er evidens for, at Iyengar yoga er mere effektivt for vedvarende nakkesmerter end hjemmetræning, og at superviseret hård styrketræning ikke er fundet at være mere effektivt end hjemmetræning eller rådgivning om træning.

Fundene er således meget blandede. Generelt kan man sige, at det er bedre at forholde sig aktiv end ikke at gøre det, og at yoga (Qigong og Iyengar) og kombinerede træningsprogrammer er relativt effektive for håndteringen af vedvarende nakkesmerter.

Der er dog ikke evidens for et særligt træningsprogram er bedre end noget andet, ligesom de fleste studier ikke viste nogen stor effekt.

Alle kan ikke puttes i samme kasse

Det er meget vigtigt at huske på, at ingen evidens ikke betyder, at det ikke virker – det kan bare være, det ikke er undersøgt korrekt endnu.

En anden vigtig pointe i forlængelse af dette, som blandt andet blev påpeget af den meget anerkendte Jim Elliott på omtalte konference i Australien, er, at vi i dag ved, at personer, der rammes af piskesmæld, er en meget heterogen gruppe.

Det vil sige, at det er meget svært at putte alle i én kasse, der skal modtage samme behandling. Nogen har behov for meget lidt, andre vil have behov for mere, mens nogle tredje vil have behov for et mere komplekst behandlingsprogram. Denne form for stratificering laver man sjældent i studier, der undersøger behandlingseffekt af denne karakter.

Dette kan meget vel være en af grundene til, at vi ikke ser nogen god effekt i de nævnte forskningsstudier, der tester effekten af træning blandt piskesmældsramte, simpelthen fordi ”one size does not fit all”.

Professor Michele Sterling, der er en meget kendt forsker i piskesmæld, og som er uddannet fysioterapeut, forsøger netop at adressere dette problem ved at forske i, hvordan man helt tidligt kan differentiere behandlingstilbud, så alle får den rette behandling – men således ikke nødvendigvis samme behandling. Denne tankegang er meget vigtig, når man kigger på de studier, der er lavet.

Selvom vi ud fra forskningen ikke kan anbefale et meget specifikt træningsprogram over noget andet, så er det samlet set meget vigtigt, at man forbliver aktiv enten på den ene eller den anden måde.

Boksene indeholder fire konkrete øvelser/tiltag, som du med fordel kan implementere i din hverdag, hvis du døjer med nakkesmerter. Disse er en blanding af ”best-practice” på Specialhospitalet for Polio og Ulykkepatienter og fra eksperterne på den føromtalte konference i Australien.

Baggrund for artiklen

Denne artikel er en sammenfatning af input fra en konference om piskesmæld afholdt af professor Michele Sterling og hendes team i Australien i maj 2017 og et nyligt publiceret systematisk review omkring træning hos personer med piskesmæld og lignende nakkeskader med nakkesmerter til følge.

Artiklen er skrevet af psykolog og ph.d.-studerende Sophie Lykkegaard Ravn med input om træningsøvelser fra fysioterapeut Anne Stegemejer Dohmann og Karin Thye Jørgensen, der begge blandt andet arbejder med træning hos piskesmældsramte i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Øvelser for nakke og skuldre

Vi giver dig her forslag til øvelser, som du kan bruge i din hverdag, hvis du døjer med smerter i nakke og skuldre.

1. Holdningsøvelse

Denne øvelse fremmer en god holdning, som kan være med til at lette smerterne og sikre, at det ikke bliver værre.

2. Bevægelse af nakke og skuldre

Disse øvelser fremmer bevægelse af nakken og skuldre.

3. Aktiviteter i dagligdagen

Det er meget vigitgt, at du holder dig i gang på trods af smerterne.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 2 udgivet i 2017.