Gå til hovedindhold

Der er ikke længere krav om mundbind eller visir på specialhospitalet

Kravet om at bære mundbind eller visir i sundhedsvæsenet fjernes. Fra den 1. februar behøver patienter derfor ikke længere bære mundbind eller visir på specialhospitalet, ligesom de ikke skal fremvise coronapas.

Tirsdag den 1. februar ophæves de hidtidige restriktioner. Dvs., at der ikke længere er krav om at bære mundbind eller visir på specialhospitalet, ligesom der ikke længere er krav om at vise coronapas.

Dog følger vi Region Hovedstadens retningslinjer, som er, at personalet i sundhedsvæsenet anbefales at anvende mundbind i situationer med tæt patientkontakt. Ligesom besøgende anmodes om at bruge mundbind og have et gyldigt corona-pas.

Vi følger desuden Sundhedsstyrelsens 6 råd om smitteforebyggelse, som er:

  1. Bliv vaccineret
  2. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer
  3. Hold afstand
  4. Luft ud og skab gennemtræk
  5. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  6. Gør rent, særligt overflader som mange rører ved