Faciliteter i Rødovre

Specialhospitalet i Rødovre har motionscenter, varmtvandsbassin, gymnastiksal og meget andet, som giver dig mulighed for den bedste behandling.

Specialhospitalet i Rødovre råder over cirka 5.350 m2, der er indrettet med moderne og handicapvenlige behandlingsfaciliteter.

Specialhospitalet i Rødovre indeholder motionscenter, varmtvandsbassin, gymnastiksal, større lokaler til funktionstræning og test, undersøgelse/samtalerum, massagestol, omklædnings- og badefaciliteter for patienter samt kantine.

Motionscentret ligger i stueetagen af specialhospitalets Rødovre afdeling.

Man kan træne i motionscentret, hvis specialhospitalets tværfaglige team vurderer, at det er nødvendigt for behandlingen. 

Specialiseret udstyr

Motionscentret har træningsudstyr, der er specielt målrettet til personer med motorisk handicap, herunder kørestolsbrugere. Der er fagpersonale til stede til at hjælpe med træningen og indstilling af apparaturet.  

Lift

Der er loftslift i en del af motionscenteret.

Træn alene eller under vejledning

Træningstid aftales med motionscenterets personale. I nogle tilfælde skal træningen foregå under vejledning af en fysioterapeut. I andre tilfælde udarbejder fysioterapeuten et træningsprogram, som patienten selv udfører.  

Åbningstider

Motionscentret har særlige åbningstider

  • Mandag kl. 8-16
  • Tirsdag kl. 8-12 og kl. 12.30-18
  • Onsdag kl. 8-16
  • Torsdag kl. 9-18
  • Fredag kl. 8-15

Afbud

Hvis du ikke kan komme til en aftalt træning, skal du melde afbud.

Det kan du gøre enten ved at ringe til vores reception på tlf. 36 73 90 60. Receptionen sørger for at give besked videre til motionscentret om dit afbud til træning og til en eventuel kørselsordning.

Du kan også melde afbud ved at skrive her på hjemmesiden.

Meld afbud til træning

Afslutning og pauser

Ønsker du at afslutte træningen eller holde pause i en periode, skal du meddele det til personalet i motionscentret. Udebliver du fra træningen mere end tre gange uden at melde afbud, eller har du gentagne afbud, afsluttes behandlingen.

Specialhospitalets varmtvandsbassin ligger i stueetagen.

Bassinet måler 12,5 x 6 meter, og vanddybden er fra 1,10 til 1,70 meter. I de to gangbarrer er vanddybden 1,30 og 1,50 meter. Der er adgang til træningsbassinet via en trappe eller liftsystem, herunder stolelift eller bårelift. Vandets temperatur er cirka 33 grader.

Hvem kan benytte bassinet?

Du kan som led i din tværfaglige rehabilitering modtage tilbud om bassinterapi eller svømmetræning. Bassinbehandling gives som hovedregel en halv time om ugen.

Bemærk, at der kan være forskellige medicinske grunde til, at man ikke må træne i vores varmtvandsbassin.

Ved behov for yderligere varmtvandstræning kan øvrige varmtvandsbassiner i hovedstadsområdet benyttes.

Få liste over andre varmtvandsbassinner på UlykkesPatientForeningens hjemmeside

Planlægning af træning

Præcist hvornår eller hvordan du skal træne, skal du aftale med bassinpersonalet eller en af fysioterapeuterne. Du kan enten træne i bassinet på hold, selvtræne eller få individuel træning/behandling af en fysioterapeut eller en svømmelærer. Oftest tilbyder vi træning i perioder af tre til seks måneder ad gangen.

Du skal selv medbringe badetøj og håndklæde.

Afbud

Hvis du ikke kan komme til en aftalt træning, skal du melde afbud.

Det kan du gøre enten ved at ringe til vores reception på tlf. 36 73 90 60. Receptionen sørger for at give besked videre til bassinfysioterapeuterne om dit afbud til træning og til en eventuel kørselsordning.

Du kan også melde afbud ved at skrive her på hjemmesiden.

Meld afbud til træning

Afslutning og pauser

Ønsker du at afslutte træningen eller holde pause i en periode, skal du meddele det til personalet i bassinet. Udebliver du fra træningen mere end tre gange uden at melde afbud, eller har du gentagne afbud, afsluttes behandlingen.

Specialhospitalet i Rødovre har apparatur til at stimulere lammet muskulatur elektrisk.

Specialhospitalet har 2 specialcykler, hvor man ved hjælp af elektrisk stimulation af muskulaturen, kan træne ved cykling.

Hospitalet har også små el-stimuleringsapparater, hvor hverdagsaktiviteter kan trænes med elektrisk stimulation af muskulaturen.

Læs mere om behandling med elektrisk stimulation

Specialhospitalets varmtvandsbassin kan lejes af private.

Kontakt Lone Follmann Larsen på telefon: 36 73 90 45 eller lla@specialhospitalet.dk for yderligere information.

Der er mulighed for at træne i Specialhospitalets motionscenter i Rødovre som selvbetaler, hvor en en fysioterapeut vil lægge et træningsprogram for dig.

Du kan betale pr. gang eller købe et ti-turs klippekort. Bestil tid til første gang hos Hanne Thune på tlf: 36 73 90 41.

I hospitalets lokaler findes en privatpraktiserende fodterapeut Fine Larsen.

Fodterapeuten kan benyttes mod egenbetaling. Nogle patienter kan få sygesikringstilskud.

Tid kan bestilles på tlf: 36 73 90 49.