Forskningsprojekt om post polio søger deltagere

Rigshospitalet søger lige nu deltagere til et forskningsprojekt omkring neurofysiologiske symptomer hos mennesker med post polio.

Deltagerne skal være under 75 år samt i somatisk og psykisk god stand. Projektet har et særligt fokus på træthed og eventuelle invaliderende symptomer fra nervesystemet.

Planen er at undersøge deltagerne for poliofølger og efterfølgende foretage en række prøver og undersøgelser med henblik på at kunne vurdere og beskrive forekomsten af en række forskellige neurologiske symptomer.

Kontakt

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet (og muligvis deltage), er du meget velkommen til at kontakte afdelingslæge Natallia Suhak, som er en af de projektansvarlige på Rigshospitalet. Hun kan kontaktes på natallia.suhak@regionh.dk eller tlf. 24 91 70 14 mandag-fredag kl. 8.30-14.30.