Krav om mundbind eller visir på Specialhospitalet

Som følge af nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen skal alle patienter fremover medbringe mundbind eller visir, når de besøger Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Sundhedsstyrelsen har skærpet sine retningslinjer i forhold til anvendelse af mundbind/visir. Vi har derfor besluttet, at det er et krav, at du fremover skal medbringe mundbind eller visir, når du besøger Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Mundbind eller visir skal anvendes:

Når du opholder dig, hvor du ikke kan opretholde en afstand på 2 meter til en anden person, f.eks. når du træner i motionscentret.

De nye krav gælder fra 29. september 2020.