En sammenligning af forskellige træningsformer for mennesker med kronisk piskesmæld.

En forskergruppe har sammenlignet effekten af 2 behandlingsformer. 113 patienter med kroniske følger efter piskesmæld deltog i forsøget.

En svensk forskergruppe har sammenlignet effekten af to former for fysioterapeutisk behandling af kroniske piskesmældssymptomer. De to behandlinger var:

  • Træning
  • Det, der på engelsk kaldes ’basic body awareness therapy’, som på dansk måske bedst kendes under dets forkortelse ”BBAT”

113 patienter med kroniske følger efter piskesmæld deltog i forsøget og blev tilfældigt placeret i en af de to behandlingsgrupper. Uanset hvilken behandling, deltagerne modtog, foregik det to gange om ugen i 10 uger. Behandlingerne foregik i grupper og blev forestået af en fysioterapeut.

Forskellige fokuspunkter

I træningsgruppen var der fokus på muskelstyrkende træning, aerobic og koordinationsøvelser efterfulgt af udstrækning og afspænding. Formålet var at komme i bedre form, træne musklerne og øve sig i at slappe af efter træning.

I BBAT-gruppen var målet derimod at blive mere opmærksom på, hvordan man bruger sin krop, og (gen)finde behagelige kropsholdninger og bevægelsesmønstre gennem en række BBAT-øvelser, herunder bl.a. meditation og Tai Chi-inspirerede øvelser

Forandringerne fra før behandlingerne til efter behandlingerne

Når man kigger alene på den gennemsnitlige forandring fra før behandlingerne til både lige efter behandlingerne og til tre måneder efter, tegner der sig et billede af, at begge behandlinger gav færre begrænsninger og bedre helbred (herunder også færre smerter).

Tre måneder efter behandlingerne havde BBAT-gruppen færre smerter og bedre social funktion.

Når man derimod sammenlignede effekten mellem de to grupper, var der et lidt blandet billede.

Lige efter behandlingerne havde BBAT-gruppen færre begrænsninger end træningsgruppen,
og tre måneder efter behandlingerne havde BBAT-gruppen færre smerter og bedre social funktion.

Det betyder, at der altså på nogle af effektmålene tegnede sig et billede af, at BBAT-gruppen klarede sig bedre end dem, der havde fået træning. Så selvom billedet ikke var entydigt, tyder det på, at BBAT på nogle områder ledte til større forbedringer end træning for kroniske piskesmældssymptomer.

Det kan således være, at BBAT kan være hjælpsomt for nogle, eventuelt som supplement til almindelig træning.

Artiklen, af Sophie Lykkegaard Ravn, blev trykt i UlykkesPatientForeningens medlemsmagasin, Livtag, i 2019.

Reference: Seferiadis, A., Ohlin, P., Billhult, A., & Gunnarsson, R. (2015). Basic body awareness therapy or exercise therapy for the treatment of chronic whiplash associated disorders: a randomized comparative clinical trial. Disability and Rehabilitation, 38(5), 442-451