Ulykkespatienter føler sig ringe behandlet

En undersøgelse blandt UlykkesPatientForeningens medlemmer viser, at medlemmerne langt fra altid føler sig godt behandlet, når de er i kontakt med kommunen i forbindelse med deres ulykke.
Diagrammet viser svar fra UlykkesPatientForeningens medlemmer på spørgsmålet: "Hvilke ord passer bedst om tonen i kommunernes mundtlige kommunikation (sæt gerne flere krydser)." Undersøgelsen blev foretaget i august, og 259 medlemmer har deltaget i undersøgelsen.

Før sommerferien spurgte vi medlemmer af UlykkesPatientForeningen, hvordan de har oplevet kontakten med kommunen i forbindelse med deres ulykke. Svarene fra de 259 medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen viser, at de langt fra altid føler sig godt behandlet. 

Mere end hver fjerde angiver, at de synes, kommunens tone er nedsættende, mens 15 % føler, den mundtlige kommunikation er direkte truende. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, mener UlykkesPatientForeningens formand, Janus Tarp.

- Når ulykkespatienterne i undersøgelsen svarer, at de føler sig ringe behandlet af sagsbehandlere, er det et tegn på for meget kassetænkning i det kommunale system og for lidt individuel sagsbehandling. Man bliver nødt til at ændre på procedurerne i forhold til, hvad der gøres i dag. For det er ikke godt nok, siger Janus Tarp.

Ingen forsøger bevidst at genere borgerne

Socialrådgiver i UlykkesPatientForeningen, Bente Elton Rasmussen, har daglig kontakt med medlemmer, der har sager i kommunerne, og hun er ærgerlig over, at nogle af dem har denne oplevelse af deres møde med kommunerne.

- Jeg ved, at der er fokus på den enkelte borger ude i kommunerne og i JobCentrene – og at ingen bevidst forsøger at sygeliggøre eller genere borgerne, siger Bente Elton Rasmussen.

Hun mener, at krav om opfølgning, skemaer, komplicerede ord og begreber samt tidspres måske kan være en medvirkende årsag til, at en meget stor andel af de adspurgte i UlykkesPatientForeningens undersøgelse, svarer, at de oplever tonen i kommunens mundtlige kommunikation som værende nedsættende, truende eller svær at forstå.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, og der skal laves om på uhensigtsmæssige regler og procedurer, og borgeren SKAL behandles individuelt og respektfuldt, slår Bente Elton Rasmussen fast.

Man kommer længst med konstruktiv dialog

Socialrådgiveren oplever i sin dagligdag, at mange medlemmer på forhånd er skeptiske ift. kommunen – måske fordi de hører om ”de dårlige sager” i medier og på Facebook, hvor de eksponeres kraftigt.

- Vores rådgivning og vejledning består ofte i at forklare og beskrive procedurer og lovgivning - og i at opfordre til åbenhed og fortsat god og konstruktiv dialog. Vores oplevelse er, at vi ved at tage os tid til at tale med medlemmer, forklare og ’oversætte’, kan skabe sammenhæng og forståelse for medlemmet, siger Bente Elton Rasmussen.

Det hjælper med en bisidder

Et meget håndgribeligt eksempel, der ofte gør en forskel for kommunikationen og understøtter den gode dialog, er UlykkesPatientForeningens bisidderordning.

- Vores bisiddere har fokus på at skabe klarhed og forståelse og støtte medlemmerne i forbindelse med samtaler med kommuner og JobCentre. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra medlemmer, der oplever, at de ekstra øjne og ører gør en forskel for dialogen, siger Bente Elton.

Hun forklarer, at mange borgere aldrig før har været i kontakt med kommunen, og at det derfor kan være vanskeligt pludselig at skulle sidde over for en myndighedsperson, der kan og skal træffe store afgørelser i forhold til ens fremtid.

- Det opleves af mange som et stort pres og kontroltab. I den situation er det selvfølgelig vigtigt, at socialrådgiveren på den anden side af skrivebordet anerkender dette og er bevidst om sin rolle og myndighedsopgave. Det er dog også mit klare indtryk, at der er fokus på dette i landets kommuner og jobcentre, siger Bente Elton Rasmussen.

Plads til forbedringer

Generelt mener Bente Elton Rasmussen, at sagsbehandlerne har fokus på den enkelte borger, men at der også er plads til forbedringer. Hun henviser til GAP-analysen fra Det Centrale Handicapråd i 2015, der også med al tydelighed understreger dette.

Analysen viste, at der var stor forskel på oplevelsen af sagsbehandlingen fra borger, leder og sagsbehandlers side. I analysen er der forskellige bud på løsninger, som kommer fra både borgere, fagpersoner og politikere. Buddene er gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen.

- Det er bud, som vi i UlykkesPatientForeningen også kun kan bakke op om, og samtidig opfordrer vi til, at der afsættes ressourcer til området, så vi kan få gjort noget ved udfordringerne.

Læs hele undersøgelsen fra UlykkesPatientForeningen i medlemsmagasinet Livtag, der udkommer den 15. september.

Få gratis prøve på Livtag

Er du ikke medlem, kan du få et gratis eksemplar af det kommende nummer af UlykkesPatientForeningens magasin.

I hvert nummer er der spændende artikler, hvor du kan hente inspiration og viden om livet med en ulykkesskade.

Gratis prøve på Livtag