Gå til hovedindhold

Hybrid HIIT træning til SCI

Kandidat i fysioterapi og fysioterapeut ved specialhospitalet, Marianne Rahbek Vestergaard, har i samarbejde med cand.scient. Kurt Jensen og dr.med.vet. Birgit Juul-Kristens fra SDU skrevet en artikel om hybrid HIIT træning til SCI og fået den publiceret i tidskriftet ”Pilot and feasibility studies”.

Her kan du læse artiklen om hybrid HIIT træning til SCI

Baggrund

Mennesker med rygmarvsskade er i øget risiko for at dø tidligere end normalbefolkningen, og den hyppigste dødsårsag er hjerte-kar sygdom.

De væsentligste risikofaktorer for hjerte-karsygdom er overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet og diabetes.

Den bedste måde at mindske risikoen for hjerte-karsygdom er fysisk aktivitet, og dette gælder også for mennesker med rygmarvsskade. I guidelines for fysisk aktivitet til mennesker med rygmarvsskade anbefales mindst 30 min. konditionstræning med moderat til høj intensitet mindst tre gange om ugen. Konditionstræning øger iltoptagelsen, og en bedre iltoptagelse mindsker risikoen for hjerte-kar sygdom.

For mennesker med rygmarvsskade kan det være svært at opnå høj intensitet i konditionstræningen, når dette alene udføres med armene, her kan hybrid træning være en hjælp. Hybrid træning er en kombination af elektrisk stimulation på benene til fx cykel- eller ro-bevægelse kombineret med viljestyret arbejde med armene, fx cykling, roning eller skiergometer.

For at øge intensiteten har høj intensitets interval træning (HIIT) vist sig effektivt og vist gode resultater på iltoptagelse i forhold til træning med jævn hastighed og modstand.

Teorien er derfor, at kombinationen af hybrid træning og høj intensitets interval træning potentielt vil kunne give en endnu højere iltoptagelse og dermed være effektivt til at sænke risikoen for hjerte-kar sygdom.

Formål

At undersøge om det var sikkert og muligt at gennemføre hybrid træning i form af funktionel elektrisk stimulations cykling med benene kombineret med skiergometer med armene som høj intensitets interval træning til mennesker med paraplegi som følge af rygmarvsskade.

Indhold, design og metode

Projektet blev gennemført som et feasibility studie, dvs et studie som skulle undersøge, om den protokol (træningsform), vi brugte, var sikker og brugbar til et evt. større studie.

Patienter på Specialhospitalet for Polio og Ulykkespatienter over 18 år med paraplegi efter rygmarvsskade, som kunne el-stimuleres og havde lyst og tid til denne træningsform, blev rekrutteret til projektet.

Deltagerne (8 personer) modtog 8 ugers træning tre gange om ugen. Træningen bestod af en kombination af elektrisk stimulations bencykling og skiergometer med armene i 4 x 4 minutters intervaller, hvor deltagerne forsøgte at komme op på 90% af, hvad de maksimalt kunne præstere.

Deltagerne blev testet før og efter de 8 ugers træning på skuldersmerter, fysisk aktivitetsniveau i fritiden, sundhedsrelateret livskvalitet og en direkte måling af iltoptagelse (med maske).

Derudover blev deltagerne ved projektets afslutning spurgt til deres oplevelse med denne træningsform.

Resultat

Vi fandt træningsformen sikker og brugbar med modifikation ift. intensiteten.

Projektperiode

Træningsperioden forløb fra februar 2018 til april 2018. Videnskabelig artikel er udgivet i tidskriftet Pilot and Feasibility Studies, februar 2022.

Projektforankring

Projektet blev lavet som kandidatspeciale (juni 2018) af fysioterapeut Marianne Rahbek Vestergaard, ansat på Specialhospitalet for Polio og Ulykkespatienter, i samarbejde med Syddansk Universitet. Hovedvejleder var dr.med.vet. Birgit Juul-Kristensen, Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik, og medvejleder var lektor Kurt Jensen, Institut for Idræt og Biomekanik. Begge er medforfattere på artiklen.

Fondsstøtte

Projektet var internt finansieret, der er derfor ikke søgt fondsstøtte.

 

Læs artiklen om hybrid HIIT træning til SCI her: