Digitale hjælpemidler kan støtte forebyggelsen af tryksår

Tryksår er en alvorlig følge for mange med rygmarvsskade. De gør ondt, kan føre til infektioner og betyder ofte længere indlæggelser og store begrænsninger i hverdagen. På verdensplan rammer de omkring hver tredje.

Nu har forskere og ansatte fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter undersøgt, om digitale hjælpemidler kan støtte den enkelte i indsatsen for at forebygge tryksår.

Resultaterne viser, at teknologien rummer muligheder – men at den ikke kan stå alene og at der endnu ikke er entydig evidens for en direkte forebyggende effekt.

De fleste studier kiggede kun på en lille gruppe patienter, var metodisk varierende og pegede på udfordringer med at fastholde brugen af digitale teknologier på længere sigt.

Sådan blev undersøgelsen gennemført

Folkene bag studiet lavede en systematisk gennemgang af næsten 10.000 internationale forskningsartikler. Blandt dem fandt de 12 studier, der havde undersøgt digitale redskaber, som mennesker med rygmarvsskade selv kan bruge i hverdagen.

Når man ser på tværs af disse studier, handler resultaterne især om to typer teknologier: umiddelbare påmindelser og værktøjer, der giver viden og støtte over tid.

Når teknologien giver et skub i hverdagen

Nogle af de undersøgte hjælpemidler gav studiedeltagerne en påmindelse, mens de sad ned, så de huskede at flytte sig og aflaste trykket:

• App på mobilen: En pude med indbyggede sensorer sendte et farvekort til mobilen. Når farven blev rød, var det tid til at skifte stilling.
• Plade i munden: En lille plade kunne give svage prik på tungen – lidt som et kompas, der viste, hvilken vej deltageren skulle læne sig for at aflaste.
• Alarm med lyd: En lyd mindede brugerne om at ændre stilling, fe.sk. ved at løfte sig med armene eller læne sig til siden.

Fælles for disse løsninger var, at de fik studiedeltagerne til at aflaste tryk oftere end ellers. 

Når teknologien styrker viden og vaner

Andre digitale redskaber handlede ikke om signaler her og nu, men om at give brugerne viden og støtte i hverdagen:

• E-læringsprogrammer gav deltagerne større viden og selvtillid i forhold til at forebygge tryksår.
• Apps og SMS-påmindelser hjalp nogle til at holde fast i deres rutiner med hudtjek og trykaflastning. Men de virkede ikke for alle – i et af studierne blev påmindelserne i høj grad ignoreret.

Hvad kan vi bruge resultaterne til?

Studiet peger på, at digitale hjælpemidler kan være et godt supplement. De kan give påmindelser i hverdagen, støtte med viden og give en følelse af større kontrol. Men de kan ikke stå alene.

Effekten forsvinder ofte, når man holder op med at bruge dem, og de klassiske metoder som lejring, trykaflastende madrasser og regelmæssige stillingsskift er fortsat helt afgørende.

Et skridt på vejen

Forebyggelse af tryksår handler ikke kun om at undgå sår og smerter. Det handler om livskvalitet, selvstændighed og muligheden for at være aktiv.

Forskerne bag studiet opsummerer det derfor sådan: Digitale hjælpemidler kan give mennesker med rygmarvsskade mere tryghed og selvtillid – men de skal bruges sammen med de kendte forebyggelsesmetoder.

Studiet er støttet af Offerfonden.

En del af Tryksårsalliancen

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter er en del af Tryksårsalliancen – et nationalt netværk, der arbejder for at samle og dele viden om fore byggelse af tryksår.

Alliancen har blandt andet udgivet en pjece med gode råd til både patienter, pårørende og fagfolk.

Læs mere og hent pjecen på specialhospitalets hjemmeside.