Privatlivspolitik
Når du henvises til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter (specialhospitalet), giver henvisende instans os en række personlige oplysninger, som vi skal behandle ansvarligt ifølge Databeskyttelsesloven og EU’s Databeskyttelsesforordning. I følgende kan du læse om, hvordan vi behandler og opbevarer dine personlige oplysninger og om dine rettigheder.
Specialhospitalet er dataansvarlig. Vi skal sikre os, at dine personlige oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lov på området. Ordet behandling dækker i denne sammenhæng over alt, hvad vi foretager os med dine data, det vil sige i forbindelse med dine undersøgelser og behandling på specialhospitalet og selve opbevaringen af dine data.
Dine personlige data
Specialhospitalet lægger vægt på, at du er tryg ved, at vi håndterer dine personlige oplysninger korrekt og sikkert, samt at behandlingen af dine oplysninger er gennemskuelig for dig. Data kan være helbredsoplysninger, kontaktoplysninger, foto/video og andre personlige oplysninger, du har givet til os. Dine helbredsdata ligger i sikret journalsystem. Derudover har vi oversigter over patienter, der deltager på hold og andre fælles aktiviteter.
Opbevaring af oplysninger
Journaler slettes ikke af hensyn til evt. senere henvendelse fra dig samt til evt. videnskabelige eller historiske forskningsformål. Du har til enhver tid ret til at få overført oplysninger om dig til en anden behandler. Vi opbevarer dine personlige data på oversigter over hold og andre fællesaktiviteter, så længe dit forløb varer. Listerne slettes et år + indeværende år efter dit behandlingsophør.
Databehandlere
Specialhospitalet benytter udelukkende databehandlere, som kan garantere, at de overholder gældende love og regler vedrørende databeskyttelse og persondataforordningen.
Anden beskyttelse af dine personoplysninger
Vores computere er forsynet med password og låses automatisk efter 10 minutter, hvis de ikke bruges. Medarbejderne lukker computeren, når kontoret forlades, eller når de sidder med personoplysninger fremme, og en udenforstående nærmer sig skærmen. Vores IT-system er sikret med Firewall, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at sikre, at vi håndterer dine oplysninger forsvarligt.
Hjemmeside
Hvis du melder afbud via vores hjemmeside, skal du indtaste nogle personlige oplysninger. De vil være beskyttet af hjemmesidens sikrede program.
Retten til at blive glemt/slettet
Du har ret til at få dine data slettet, hvis vi ikke længere har behov for at behandle dem. Hvis du melder dig ud og ikke længere ønsker at stå i vores system, skal du oplyse os dette. Vi vil herefter manuelt slette dine data før vores normale opbevaringsfrist, som resulterer i automatisk sletning, hvis der ikke har været kontakt i 2 år efter udmeldelsesdato.
Vær opmærksom på at det ikke altid er muligt at slette alle oplysninger, fx er vi pålagt ved lov at gemme oplysninger, der er en del af vores bogføringsmateriale i indtil fem år + indeværende årsregnskab jf. bogføringsloven. Vi har også pligt til at gemme helbredsoplysninger i mindst 10 år.
Klagevejledning og kontaktoplysninger på vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Organisationens Databeskyttelsesrådgiver (”DPO”) er ansvarlig for at påse overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler samt nærværende privatlivspolitik.
Vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO) hedder Tor Valstrøm.
Alle spørgsmål vedrørende vores privatlivspolitik, behandlingen af dine oplysninger samt mistanke om manglende overholdelse skal i første omgang rettes til Tor Valstrøm på mail til dpo@specialhospitalet.dk
Du har også retten til at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet via www.datatilsynet.dk
Dataansvarlig
Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter
Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre
Tlf.: 3673 9060
E-mail: kontakt@specialhospitalet.dk
CVR: 63 45 78 17
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til reglerne om datasikkerhed, journalføring, udveksling af oplysning m.m., er du altid velkommen til at spørge specialhospitalets personale.
Vedrørende ovenstående kan du kontakte os på e-mail dpo@specialhospitalet.dk.
Du kan også henvende dig til din Regions patientvejleder.
Opdateringer og ændringer
Specialhospitalet er forpligtet til at overholde gældende love og regler omkring beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse.
Vi forbeholder os retten til at kunne ændre løbende i denne privatlivspolitik. Eventuelle ændringer, justeringer og revideringer vil være gældende fra tidspunktet, hvor de er synlige på hjemmesiden.
Denne privatlivspolitik er senest opdateret den 13. oktober 2025.