Systemet

Patienten skal anerkendes

Mandy Nielsen er selv whiplash-ramt og var på talerstolen som repræsentant for en australsk patientforening. I hendes meget interessante oplæg kunne hun trække på nogle af sine egne erfaringer fra sundhedssystemet.

Blandt andet pointerede hun, at man som behandler skal være meget opmærksom på, om man anerkender eller underkender patienten, når man fortæller og forklarer patienten om symptomerne.

Når behandlere eksempelvis underviser patienten i at forstå egne symptomer, er det således meget, meget vigtigt, at der er afsat tid til formålet, og at det præsenteres på en oprigtig, anerkendende måde.

Mandy Nielsen fortalte blandt andet, at hun i sit eget forløb havde oplevet fortællingen om, hvordan smerter kan skabes af vores hjerne uden en egentligt fysisk skade i vores krop som rigtig svær at forholde sig til som nyskadet, fordi hun følte, behandleren underkendte hendes symptomer.

Det samme gjaldt pointen med at lære at leve med smerterne, som også var rigtig svær. Disse indsigter fra et patientperspektiv er det selvsagt meget vigtigt, behandlerne noterer sig og inkorporerer i det kliniske arbejde, og der var stor interesse for hendes oplæg. 

Når behandlingen forværrer tilstanden

Pierre Coté var endeligt at fortælle om et koncept, der kaldes klinisk iatrogenese. Dette dækker over måder, hvorpå et sundhedssystem eller en behandling rent faktisk forlænger eller forværrer tilstanden.

Dette sker ofte ubevidst, da de behandlinger selvfølgelig har til hensigt at bedre en given tilstand. Som behandlere kan man således give for meget og forkert behandling, som er med til at fastholde en patient.

Dette hænger godt i tråd med forskningen i de her risiko-vurderingssystemer, som er beskrevet ovenfor, så praktiserende læger og behandlere får nogle værktøjer til at vurdere behandlingsbehovet og således behandler de rette patienter med den rette metode.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 3 udgivet i 2017.