Sygehjælpere og sosu-assistenter
Sygehjælperne og sosu-assistenterne på specialhospitalet er med til at sikre dig den nødvendige hjælp og omsorg i forbindelse med din behandling og træning.
I varmtvandsbassinet kan vi fx hjælpe dig til og fra bassinet, vi kan hjælpe dig i forbindelse med bad og omklædning, og vi kan bistå dig med at få gennemført dit træningsprogram.
I motionscenteret kan vi hjælpe dig ind og ud af maskiner, evt. ved brug af lift, ligesom vi kan hjælpe dig med at få gennemført det træningsprogram, der er udarbejdet til dig af din fysioterapeut.
Vi kan vejlede dig i forhold til pleje af kateter og stomi, og vi kan tilse eventuelle sår.