Gå til hovedindhold

Webinar om polio for fysioterapeuter

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter tilbyder et fagligt webinar til fysioterapeuter om træning til personer med polio. Webinaret er gratis og afholdes af fysioterapeuter fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Fysioterapeut og patient

Omkring 6.000 danskere levere med varige følger efter polio, og for mange gælder særlige træningsanbefalinger. På dette webinar deler fysioterapeuter med stor erfaring inden for træning af poliopatienter ud af deres viden om denne patientgruppe.

På webinaret vil du både få viden om, hvad polio er og hvordan genoptræningsforløbet har været for poliopatienterne. Du vil også blive klogere på:

  • Hvad er senfølger af polio og postpolio?
  • Hvordan påvirker polio eller postpolio patienternes hverdag?
  • Hvad er træningsanbefalingerne til patienter med senfølger af polio eller postpolio?

Specialhospitalet regner med at udbyde et lignende webinar igen i foråret 2024

Deltag i webinar

Tid: Onsdag den 13. sept. kl. 12.00-13.00

Sted: Online

Gratis