Hypnose som smertebehandling

Kan du bruge hypnose til at få færre smerter? Psykolog og ph.d. stud. ved Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter fortæller her om hypnose som smertebehandling.

Af Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende.

Vedvarende smerter er et stort og alvorligt sundhedsproblem, og selvom der kan være mange årsager til smerterne, har de blandt andet til fælles, at det (selvsagt) er meget ubehageligt for dem, det rammer. Hvor akutte smerter er kroppens advarselssystem om fare eksempelvis ved en skade eller sygdom, er vedvarende smerter det, man kalder ”maladaptive”.

Det vil sige, at vedvarende smerter skyldes fejl eller skader i blandt andet vores nervesystem, som ikke tjener noget formål i forhold til at sikre vores overlevelse. Vedvarende smerter rammer desværre rigtig mange mennesker og kan være svære at behandle. Klinikere og forskere arbejder derfor hele tiden for at avancere vores evner og viden inden for behandlingsmuligheder, herunder hypnose.

Selvom nogle af de første dokumenterede forsøg på at bruge hypnose som smertehåndteringsmiddel faktisk daterer tilbage til 1840’erne, er der kommet større og større fokus på hypnose over det seneste halve århundrede og måske især over de seneste årtier.

Men hvad er hypnose i relation til smertebehandling – og vigtigst af alt: Virker det?

Hvad er hypnose, når vi taler smertebehandling?

Hypnose kan defineres på en række måder blandt andet som en social interaktionsproces, hvor en person reagerer på det, man kalder ”suggestioner” fra en anden person. Suggestioner er en slags mental påvirkning af underbevidstheden, og disse gør, at der ændres på en persons fortolkninger, hukommelse og handlinger.

Hypnose gør derfor, at man er mere påvirkelig og modtagelig, og derfor kan man gennem hypnose blandt andet hjælpes til at håndtere smerterne bedre og re-fokusere sin opmærksomhed væk fra dem.

Man bruger ofte termerne ”hypnoterapi” eller ”klinisk hypnose”, når hypnose bruges som en behandlingsform.  I forhold til smertebehandling taler man om hypnotisk eller hypnose-induceret analgesi, hvilket betyder, at der gennem hypnosen skabes en smertelindring.

Hvorfor er hypnose relevant?

Som nævnt er vedvarende smerter et stort sundhedsproblem, som kan være svært at behandle effektivt over tid. Medicinske initiativer har ofte begrænsninger og desværre ofte også tunge bivirkninger, og det er derfor vigtigt, at der tænkes ud af (pille-)boksen.

Dette betyder ikke, at hypnose eller lignende initiativer nødvendigvis ville kunne stå alene i behandlingen uden medicin, men det kan være en vigtig del af et større puslespil. Når man taler om psykologiske initiativer som smertehåndtering/-behandling er det centralt at pointere, at smerte som fænomen er subjektivt, dynamisk og psykologisk. 

Det gør, at smerte varierer fra person til person, men også fra situation til situation hos den samme person. Det betyder altså, at smerteoplevelsen er et produkt af komplekse, dynamiske processer, der foregår i vores hjerner, og derfor giver det i mange tilfælde god mening at adressere smerte ved hjælp af andet end medicin.

Derfor menes psykologiske initiativer at kunne hjælpe i hvert fald delvist på vedvarende smerteproblematikker, selvom det ikke nødvendigvis kan fjerne smerterne. Nogle fortalere mener endog, at hypnoterapi ikke bare matcher, men faktisk muligvis kan overgå det, vi kender fra andre psykologiske interventioner, som vi bruger ved smertebehandling.

Hvis det er tilfældet, er det et virkelig vigtigt bidrag til smertebehandlingsområdet, og det er derfor vigtigt, at der laves forskningsprojekter af høj kvalitet, der kan gøre os klogere på hypnose som behandlingsform for smerteramte.

Hvad siger forskningen?

Et efterhånden stort antal studier af forskellig slags peger på, at hypnoterapi er effektiv som smertebehandling. Der er lavet en række såkaldte ”reviews” på området, som er artikler, der sammenfatter de studier, der er på området for at få et overblik over, hvad de samlet set fortæller os.

Konklusionen i disse er den samme; nemlig at 1) hypnoseinterventioner sænker deltagernes oplevelse af smerte, og 2) det er forskelligt, om hypnose er mere effektivt end andre smertebehandlinger eller ej afhængig af, hvad man sammenligner med.

Derudover er det ikke lige meget, hvordan man udfører hypnosen. Et studie af en af verdens førende eksperter på området, psykolog Mark Jensen, gik i dybden med, hvad forskelle i suggestionerne egentligt betød for effekten og fandt, at det rent faktisk har en stor betydning.

Det vil sige, at det ikke er lige meget hvilke suggestioner, man laver med smertepatienter, når man laver hypnose. Når man kiggede på de studier, der både inkluderede smerte-specifikke suggestioner og ikke-smerte-relaterede suggestioner (det kunne fx være omkring livskvalitet generelt), var hypnose langt bedre end aktive behandlinger.

Dette peger altså på, at hypnose, der er skruet sammen på den rigtige måde, muligvis er bedre end de behandlinger, man typisk sammenligner med. På baggrund af de mange eksisterende studier på smerteområdet noterede Dr. David Patterson i sin 2004-artikel, at det for ham er tydeligt, at hypnose reducerer klinisk smerte, men at man også skal være meget opmærksom på, hvor komplekse vedvarende smerter er som fænomen.

Derudover er der store metodiske udfordringer, når man skal designe forskningsstudier af denne karakter; det er nemlig ingenlunde nemt at lave behandlingsstudier, som tester effekten af hypnoterapi. Dette skyldes blandt andet, at hypnose ikke bare er hypnose, men at der derimod findes rigtig mange variationer og tilgange.

Derudover er det rigtig svært at designe studier, som tester effekten af hypnose, fordi det er svært at finde sammenlignelige behandlinger, som man kan teste hypnose op imod. 

Dette er meget vigtigt, når man laver denne slags behandlingsstudier, fordi man skal sikre sig, at den effekt, man ser, ikke skyldes placebo. Placebo betyder, at man mærker en effekt uden, at behandlingen rent faktisk er virksom, men derimod fordi man forventer, at den er det.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 1 udgivet i 2017.