Gå til hovedindhold

Individuelt behandlingsforløb

Har du kun behov for involvering af en enkelt faggruppe i rehabiliteringen, bliver du tilbudt et individuelt behandlingsforløb.

Borgere i specialhospitalets træningscenter

Et individuelt behandlingsforløb er målrettet dig, der i første omgang kun har behov for involvering af en enkelt faggruppe i rehabiliteringen fx fysioterapeut eller ergoterapeut.

I disse forløb vil teamet af behandlere kun bestå af læge og den pågældende fagperson. Der vil være mulighed for at inddrage andre fagpersoner undervejs i forløbet, hvis dette vurderes relevant.

Dit individuelle behandlingsforløb vil blive taget op på en tværfaglig konference uden din deltagelse, hvor dit forløb vil blive drøftet, og hvor andre fagpersoner vil kunne inddrages.

Det individuelle behandlingsforløb kan vare op til tre måneder. Ved særligt behov vil der være mulighed for forlængelse.

Ved afslutningen af dit individuelle behandlingsforløb vil der blive sendt en epikrise til din egen læge.