Tryghedsskabende kommunikation i forbindelse med træning for personer med vedvarende smerter

Baggrund

Mere end hver fjerde dansker lever med vedvarende smerter, med konsekvenser der spænder fra nedsat funktionsevne og forstyrret søvn til social isolation og forringet livskvalitet.

Træning er en af de mest velunderbyggede behandlinger – alligevel undgår mennesker med vedvarende smerter ofte bevægelse af frygt for smerteforværring eller skade.

Heri ligger et paradoks: Undgåelse af bevægelse kan vedligeholde smerter, blandt andet gennem gradvist tab af muskelmasse, muskelstyrke og bevægelighed.

Løsningen ligger ikke nødvendigvis i nye behandlinger, men i at indfri potentialet i allerede eksisterende behandlinger – herunder træning.

Det kræver håndtering af barrierer som bevægelsesfrygt, der begrænser deltagelsen og dermed behandlingsudbyttet.

I forlængelse heraf spiller klinikeres måde at kommunikere på en afgørende rolle.

Forskning peger på, at tryghedsskabende kommunikation generelt kan styrke positive forventninger og reducere smerter, mens italesættelse af risici og rigtig versus forkert bevægelse kan øge utryghed og bevægelsesfrygt.

Der mangler imidlertid konkret viden om, hvordan tryghedsskabende kommunikation kan anvendes i forbindelse med træning, hvilket er omdrejningspunktet for nærværende projekt.

Formål

Formålet med projektet er at

(i) definere tryghedsskabende kommunikation og

(ii) undersøge oplevelsen og effekten af tryghedsskabende kommunikation i forbindelse med træning for voksne med vedvarende smerter og bevægelsesfrygt.

Indhold, design og metode

Vi gennemfører projektet i to faser, med løbende inddragelse af en ekspertfølgegruppe for at understøtte praksisnærhed.

Ekspertfølgegruppen består af mennesker med vedvarende smerter samt klinikere og forskere med relevant erfaring og ekspertise.

I første fase afdækker vi, hvilke sproglige strategier, relationelle aspekter og kropssprog, der tilsammen udgør tryghedsskabende kommunikation, baseret på en gennemgang af eksisterende forskning og input fra ekspertfølgegruppen.

I anden fase udfører vi et eksperimentelt randomiseret kontrolleret forsøg, hvori voksne med vedvarende smerter og bevægelsesfrygt enten modtager tryghedsskabende eller sædvanlig kommunikation inden og under en træningssession.

Vi måler selvrapporterede outcomes for smerter og bevægelsesfrygt inden og efter interventionen (tryghedsskabende/sædvanlig kommunikation og træningssession) samt videooptager smerterelateret adfærd under interventionen.

Derudover foretager vi semistrukturerede interview efter interventionen.

Vi fastsætter alle detaljer med input fra ekspertfølgegruppen.

Projektperiode

Projektet løber over en treårig periode fra februar 2026 til januar 2029.

Projektansvarlige og samarbejdspartnere

Institut for Psykologi, SDU, er projektansvarlig, mens Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter er samarbejdspartner.

Projektgruppen består af:

• Ph.d.-studerende Maria Beck Gaarde, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet (SDU)

• Hovedvejleder og lektor Sophie Lykkegaard Ravn, Institut for Psykologi, SDU, og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter

• Medvejleder og professor Tonny Elmose Andersen, Institut for Psykologi, SDU

• Medvejleder og professor Lene Vase, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

• Medvejleder og professor Henrik Bjarke Vægter, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, SDU

Fondsstøtte

Projektet er støttet af Offerfonden og Frimodt-Heineke Fonden med henholdsvis 3.837.312 DKK og 100.000 DKK.