Behandling og udredning

Kan man forudsige, hvem der får vedvarende smerter?

Danske Helge Kasch var også inviteret for at fortælle om, hvordan man tidligt laver et godt match mellem patient og behandling. Det er i dag et stort forskningsområde at undersøge, om der helt tidligt efter en whiplash-skade er nogle faktorer, der kan forudsige, hvem der udvikler vedvarende gener – og således også, hvem man tidligt skal fange og give behandling.

Nogle af de faktorer, Kasch nævnte, var nakkesmerter lige efter ulykken og antal smertesteder (som peger på øget sensibilisering) samt nedsat nakkebevægelighed. Han er i gang med at lave et såkaldt ”risk-score-system”, hvor meningen er, at man tidligt kan forudsige symptombilledet over tid. Michele Sterling er i gang med noget lignende i Australien, så det bliver spændende at følge de kommende år.

Hele ideen er, at praktiserende læger og øvrige behandlere, der ser patienterne helt, helt tidligt, vil kunne kigge på nogle standardiserede faktorer og vurdere, hvem der skal videre i systemet og hvortil.

På denne måde kan man forhåbentligt bedre sikre tidlig og god behandling til de rette personer. Dette bakkede Trudy Rebbeck, der er fysioterapeut og meget klinisk aktiv, meget op om senere på konferencen og understregede selv i sit oplæg, hvor vigtigt det er at finde patienterne med dårlig prognose tidligt, så man kan hjælpe dem. 

Samme behandling virker ikke for alle

Michele Sterling, som var afholder af konferencen, var selvfølgelig også selv på talerstolen. Hun understregede, at aktuelle behandlingstiltag  kun har begrænset effekt, og at forskere skal finde ud af, hvordan vi kan imødekomme dette.

En del af dette er muligvis udtryk for, at de personer, der deltager i sådanne behandlingsprojekter, er meget forskellige. Derfor vil behandling være god for nogle, mens andre ikke vil opleve nogen effekt.

Yderligere pointerede Sterling, at det er vigtigt, man også i behandlingsforløbet tager højde for vigtigheden af den stress, personer, der gennemgår en hård forsikringssag, oplever.

Livet er anderledes end før ulykken

David Walton sluttede denne del af konferencen af med en kritik af nogle af de måleredskaber, vi bruger i forskningen, hvilket er meget relevant, når vi fremover skal lave forskningsprojekter i Specialhospitalets regi.

Samtidig havde han en rigtig vigtig pointe; nemlig at man skal tænke meget over, hvordan man anskuer bedring efter en ulykke. Når man rammes af en ulykke, er det ikke sikkert, det er muligt at komme tilbage til den, man var før, og ens muligheder er muligvis anderledes.

Mange oplever, at der sker et tab af muligheder, også selvom det måske ikke er muligheder, man før har tænkt, man skulle udbytte. Han gav et eksempel med at løbe et maraton: Man har måske aldrig overvejet, at det er noget, man ville, men når man rammes af en ulykke, kan den mulighed fratages en, hvis man nu engang skulle få lysten.

Det vil sige, at det ikke er et tab, der ændrer ens hverdag, men det er stadig et tab af muligheder i fremtiden, og det kan fylde meget og tage meget energi. Hvis man går med sådanne tanker, kan det være en vigtig del af en behandlingsproces.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 3 udgivet i 2017.