Når whiplash og posstraumatisk stress optræder samtidig

Whiplash er den hyppigst forekommende skade i forbindelse med trafikulykker, og i Danmark er det estimeret, at 5-6000 årligt udsættes for et sådan traume. Udviklingsforløbene efter et whiplash-traume er meget forskellige, og det er således meget forskelligt fra person til person, hvad følgerne er.

Af Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende.

For en mindre gruppe af dem, der rammes, er symptomer på posttraumatisk stress efter ulykken en realitet. Men hvad betyder det, når man lider af begge tilstande, og hvordan bliver vi klogere på, hvordan denne gruppe behandles?

Whiplash-associerede tilstande er et komplekst fænomen, der for mange også er karakteristeret ved en række psykologiske faktorer og følgeproblematikker. En del af definitionen på whiplash er, at tilstanden kommer som følge af et traume, hvilket ofte er et trafikuheld.

For nogen føles uheldet ikke så voldsomt, mens det for andre er det direkte modsatte; nogen har været bange for, om de skulle dø eller blive invaliderede, andre har haft børn med i bilen, mens andre har oplevet noget helt tredje.

Lige meget hvad kan denne form for oplevelser risikere at sætte sig i kroppen som et hvert andet traume, og man kan risikere at udvikle en psykologisk traumereaktion på baggrund af det. En særlig kendt traumereaktion er posttraumatisk stress, måske bedre kendt som PTSD.

Sommetider hører vi folk sige, at det ikke giver mening at tale om symptomer på posttraumatisk stress, når der for mange er tale om ”mindre” ulykker sammenlignet med de traumer, nogle tortur- og voldtægtsofre for eksempel bærer på.

Til det kan vi klart og tydeligt melde, at så simpelt er det ikke. Menneskelige reaktioner varierer meget bredt, og vi ved, at vores subjektive fortolkning af, hvad der foregår ved en ulykke, har stor, stor betydning for, hvordan vi reagerer på langt sigt.

Et af skoleeksemplerne inden for psykologien har altid været, at man kunne få PTSD af at få en finger stukket i ryggen, hvis man troede, det var en pistol. En ganske ufarlig situation objektivt set, som bliver forstået som ganske farlig – det handler altså om, hvordan situationen fortolkes. 

Hvordan er sammenhængen mellem posttraumatisk stress og whiplash?

Helt generelt ved vi, at der er høje niveauer af posttraumatisk stress blandt personer med whiplash – eksempelvis fandt professor Ask Elklit i 2000 blandt det daværende PTU’s medlemmer med whiplash, at 43 % også havde symptomer på posttraumatisk stress.

Selvom det reelle tal nok er noget lavere, er der ingen tvivl om, at posttraumatisk stress er en faktor for en del af dem, der lider af whiplash.

I litteraturen er der de senere år sket en stor stigning i interesse for denne sameksistens af smerter og posttraumatisk stress, og særligt en forklaringsmodel har fået meget opmærksomhed. I den er det foreslået, at når tilstandene optræder sammen efter en fælles ulykke, er der ikke bare tale om to tilstande, der eksisterer samtidig.

Derimod påvirker og vedligeholder tilstandene hinanden gensidigt gennem en række mekanismer, som er med til at øge de fælles følgevirkninger. På denne vis er tilstandene flettet ind i hinanden.

I et studie, der netop undersøger, hvordan tilstandene hænger sammen, er det blandt andet fundet, at moderate til svære symptomer på posttraumatisk stress efter et whiplash-traume øger risikoen for vedvarende smerter og nakkerelaterede begrænsninger et år efter ulykken.

Et andet studie har fundet, at sværhedsgraden af posttraumatisk stress er relateret til sværhedsgraden af whiplash-symptomer. Vores nære samarbejdspartner i Australien, professor Michele Sterling, har i samme tråd fundet, at whiplash-patienter med posttraumatisk stress havde flere smerter og dårligere funktion end whiplash-patienter uden posttraumatisk stress.

I et studie, der netop undersøger, hvordan tilstandene hænger sammen, er det blandt andet fundet, at moderate til svære symptomer på posttraumatisk stress efter et whiplash-traume øger risikoen for vedvarende smerter

Dette tyder på, at posttraumatisk stress eller symptomer herpå altså muligvis relateret til en dårlige whiplash-profil. Disse perspektiver er meget vigtige, fordi det peger på, at whiplash-patienter, der også oplever posttraumatisk stress, er en særlig gruppe, der muligvis skal behandles på en anden vis, da man er nødt til at adressere begge tilstande i behandlingen.

På baggrund af dette og megen anden litteratur advokerede de australske professorer Pedler og Sterling for en mere nuanceret differentiering af kroniske whiplash-patienter blandt andet med udgangspunkt i posttraumatisk stress.

Videnskabeligt behandlingsstudie

Der er meget få studier, som har arbejdet med at bruge ovenstående viden i behandling. Derfor igangsatte professor Sterling nogle mindre pilotprojekter for at blive lidt klogere på behandlingen af denne gruppe.

I et pilotstudie fandt hun, at whiplash-patienter med posttraumatisk stress oplevede dårligere udbytte af fysioterapi sammenlignet med whiplash-patienter, der ikke havde posttraumatisk stress.

I et andet pilotstudie fandt hun, at traumefokuseret psykoterapi, som er en behandling, hvor de posttraumatiske stress-symptomer bliver behandlet, virkede godt på whiplash-patienter med posttraumatisk stress, men også at behandlingen faktisk havde en effekt direkte på smerterelateret funktionsniveau.

På baggrund af disse piltoprojekter igangsatte professor Sterling et større behandlingsstudie af høj videnskabelig kvalitet. Målet var at undersøge, om man kunne hjælpe denne særlige gruppe ved at behandle på den posttraumatiske stress først igennem psykoterapi og derefter arbejde med smertehåndtering og funktion igennem fysioterapi.

Dette studie er vi på Specialhospitalet for Polio-og Ulykkespatienter en del af ved at behandle halvdelen af de patienter, der skal igennem projektet. Den anden halvdel behandles i Australien.

Projektet har indtil videre cirka 20 deltagere i den danske del, og i løbet af det kommende års tid skal der yderligere 40 igennem behandlingen i Danmark. Behandlingen består af i alt fire måneders behandling, hvor de første 10 uger er psykoterapi, som efterfølges af seks ugers fysioterapi.

Vi er glade for at være en del af dette meget vigtige studie, og vi glæder os til at kunne præsentere, hvad studiet har vist, når behandlingen er afsluttet om nogle år.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 2 udgivet i 2016.

Hvad er posttraumatisk stress?

Posttraumatisk stress er en traume- og stresstilstand, der kan udvikles efter en traumatisk hændelse, og som inkluderer symptomer på genoplevelse, undgåelse, negative tanker og forandret arousal-niveau, som eksempelvis kan være, at man meget let bliver forskrækket.

Der er forskel på, hvordan tilstanden vurderes afhængigt af, om det amerikanske eller europæiske diagnosesystem anvendes, men det er i det store hele de samme problematikker, der vurderes på.