Kombinationen af ikke-invasiv neurostimulation og interaktive digitale teknologier i rehabilitering efter rygmarvsskade
Læs om projektet her.
Baggrund
Personer med rygmarvsskade oplever ofte betydelige sensoriske, motoriske og autonome funktionsnedsættelser, som kan påvirke deres aktivitetsniveau og livskvalitet.
I rehabiliteringen anvendes ikke-invasive neurostimulationsteknikker, såsom funktionel elektrisk stimulation (FES) og transkutan rygmarvsstimulation, med henblik på at understøtte funktionel genoptræning.
Samtidig vinder interaktive digitale teknologier, herunder virtual reality, computerspil og biofeedbacksystemer, stigende indpas som redskaber til at øge motivation, engagement og træningsintensitet under rehabilitering.
På trods af den voksende interesse for at kombinere disse teknologier findes der ingen tidligere review, som systematisk har kortlagt forskningen inden for området hos personer med rygmarvsskade.
Derfor er der behov for et samlet overblik over den eksisterende viden.
Formål
Formålet med projektet er at kortlægge den eksisterende forskning om kombinationen af ikke-invasive neurostimulationsteknologier og interaktive digitale teknologier i rehabilitering af personer med rygmarvsskade.
Projektet skal bidrage med viden om, hvordan de forskellige teknologier anvendes i kombination, hvilke rehabiliteringsformål de understøtter, samt hvilke effekter der er undersøgt i den eksisterende litteratur.
Metode
Ved brug af et scoping review analyserer projektet forskning identificeret gennem systematiske søgninger i syv internationale databaser, herunder Embase, MEDLINE, PsycINFO og Web of Science.
Studier inkluderet i reviewet undersøger kombinationen af ikke-invasive neurostimulationsteknologier og interaktive digitale teknologier i rehabilitering af personer med rygmarvsskade.
Projektperiode
Projektet blev påbegyndt i januar 2026 og er stadig i gang.
Projektansvarlige
Projektet foretages i samarbejde mellem Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og Syddansk Universitet.
Fondsstøtte
Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden.
Materialets udførsel, indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår af materialet, er forfatterens egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden.