FORLÆNGELSE: Begrænset behandling til og med 28. februar 2021

Specialhospitalet i Rødovre og Aarhus forlænger det begrænsede behandlingstilbud til og med 28. februar som følge af de nationale restriktioner. Det betyder, at det fortsat ikke er muligt at komme til selvtræning i motionscenter og bassin.

Individuelle behandlings- og samtaleaftaler tilbydes fortsat i det omfang, det er muligt enten virtuelt eller ved fysisk fremmøde. Tag eventuelt kontakt til din behandler, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig.

Vi planlægger at åbne for selvtræning igen mandag den 1. marts 2021.

Hold dig orienteret på hjemmesiden – eventuelle ændringer vil blive offentliggjort her.

Specialhospitalet er i dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan vi skal forholde os til vaccine i forhold til bivirkninger og risikogruppevurdering.